da vi virkelig kom ud af vores comfort zone!

wedding in the dark

Tilbage i 2018 fik jeg, på daværende tidspunkt, min hidtil mest krævende opgave. Et brudepar skulle giftes midt i december kl 16. Da jeg jo vidste at på det tidspunkt ville det være helt mørkt, måtte jeg i gang med at forberede mig på alle mulige scenarier og muligheder, for at kunne skabe et resultat som både jeg og brudeparret ville være glade for.

I ugen op til selve brylluppet, er der aldrig set mere Youtube, eller øvet med flash, end nogensinde før. Det skal siges at jeg aldrig bruger flash på mine bryllupsopgaver, da det for det første kan virke forstyrrende for både gæster og brudepar, men jeg elsker også at bruge det naturlige lys, som jeg har til rådighed. Men nu stod jeg så i en situation, hvor jeg pludselig var helt afhængige af brug af flashlys.

Jeg besluttede mig for at vi måtte eksperimentere med brug af modlys, skygger, stjernekastere og meget anderledes indstillinger af mit kameraudstyr.

Resultatet er ikke perfekt, men jeg er i den grad tilfredse med hvad jeg fik udrettet den aften. Og brudeparret var lykkelige for billederne.