En fortælling – Bryllupsfotografens eget bryllup

En fortælling – Bryllupsfotografens eget bryllup

Jeg har længe haft lyst til at skrive et indlæg om mit eget bryllup, da det er noget af det vildeste at prøve og det der med at kunne dele ens egen historie med en masse bryllupshungrende brude er jo bare fantastisk!

Datoen var d. 5.10.2019

Eventyret begynder lørdag morgen kl 6.00 efter meget få timers søvn, da min krop ikke kunne beslutte sig om den skulle være syg eller rask. Hele natten havde jeg skiftevis, været vågen med en elevator i pendulfart op og ned i form af opkast der ikke kunne beslutte sig,eller mig der sidder op og sover i 20 minutter. Jeg frygtede så meget at ejeren af stedet, hvor det hele skulle foregå, havde smittet mig, da hun selv havde været syg med roskildesyge siden torsdag, hvor vi begyndte at stille tingene op til den store dag.

kl 7 kommer mine to brudepiger op til mig i mit værelse der blev pyntet op med en masse balloner og kjolen stod fint på ginen med mine sko ved sin side.
Da vi nærmede os 8-tiden ankom min og min maid of honors stylist. En stylist jeg havde drømt om siden jeg blev forlovet. Jeg har i mere end 2 år, fulgt hendes arbejde og set det både på fjernsynet, hvor hun sørgede for nogle af “Vild med dans” deltagernes hår og makeup, samt nogle brude og brudepiger, hvis hår og makeup jeg havde set holde HELE dagen.

https://www.byannlykke.dk/

Ann Lykke sagde ja til at dulle mig op til dagen og det var den vildeste forvandling ever! Det giver sommerfugle at se sig selv klar med hår og makeup. Ann havde desuden det vildeste overskud og hjalp min svigermor med at give pigerne kjoler på, da hendes stress-niveau var højt og tålmodigheden svigtede. Ann var der bare og hjalp hvor hun kunne. Det er jeg så taknemmelig for.

Vores fotograf Martin Friedel tog løbende billeder og styrtede fra mit værelse og over til det værelse, hvor min kommende mand gjorde sig klar. Martin var den bedste beslutning jeg tog… EVER.. Han fik mig til at føle mig tryg og gav mig en ro i maven, om at de billeder jeg ønskede mig, man er vel arbejdsskadet, blev taget.
Selv i panikkens øjeblik, hvor min datter på 2 år, begyndte at miste tålmodigheden og jeg stod med en kjole der skulle på, der formåede han, at huske mig på lige netop de billeder jeg så brændende ønskede mig, af min datter, der står i min kjole og som nu hænger på vores væg i spisestuen.

Min mor havde bedt om at blive vist op til mig, når hun ankom, da hun havde en gave. En gave så personlig, at jeg begyndte at tude. Faktisk, så tror jeg at lige netop dén tudetur gjorde til, at jeg med ro i maven, kunne gå turen op til “alteret” uden at have tårer trillende ned af kinderne og dermed bevare roen og nyde øjeblikket.

Vi havde fået Marie Stærke, Køges borgmester, til at forestå vielsen, noget hun normalt ikke gør, men da jeg skrev til hende, efter at have oplevet hende forstå en anden vielse nogle år forinden, tog jeg chancen og skrev til hende for at spørge om hun kunne have lyst. Hendes måde at forestå en vielse på er virkelig magisk. Hun gør det meget meget personligt i forhold til størstedelen af andre giftefogeder, borgmestre osv. der læser noget sædvanligt op for så at vie parret.
Hele vielsen startede ved at mine brudepiger gik først ned mod vielsesstedet, hvor der var lagt gamle tæpper som altergang.

Jason Svendstorp var blevet hyret ind til at spille til vielsen og efterfølgende til receptionen. Jason kender jeg igennem adskillelige bryllupper, hvor han så smukt har sunget og spillet. Efter første gang jeg oplevede ham spille til et bryllup, (faktisk selvsamme bryllup, hvor jeg første gang også stiftede bekendtskab med Ann Lykke), der gik jeg hjem og flyttede rundt på budgettet, så der var plads til at Jason kunne spille. http://sangeren.dk/

Han begyndte med at spille min og min mands sang. En sang der betyder meget for os. “Say you wont let go” af James Arthur. Det er en sang min mand sendte til mig en dag, for flere år siden. Han skrev noget i stil med “Hør lige den her, den minder mig om os”. Min man og jeg har kendt hinanden siden vi var henholdsvis 18 og 22 og gik i byen sammen. Vi var begge to ret vilde med hinanden, men da jeg havde en kæreste, ja så skete der aldrig noget…

Først blev mine brudepiger sendt ind og derefter var det min tur. Min søn på 10 år fulgte mig op. Han så, så stolt ud og det føltes bare SÅ rigtigt at det var ham.

Vielsen var ikke uden latter, da Marie livligt fortalte om vores ungdom, vores gode øje til hinanen. Om det at miste kontakten og så mange år finde sammen. Om nogle af vores sjove og fjollede oplevelser.


Da vielsen var slut kastede vores gæster med tørrede blomsterblade, som jeg selv har samlet i vores have og tørret i løbet af en hel sommer. Og derfra gik vi direkte op på terrassen, hvor receptionen startede.

Jason flyttede sit udstyr op på terrassen og fortsatte med at spille, imens havde gæsterne fundet plads i solen, hentet tæpper og ved coffeetrucken fra Ærligt, stod forventningsfulde gæster og ventede på deres bestillinger af Latte, espresso, varme chokolade mm. Vejret var perfekt og der blev lystigt sludret på kryds og tværs. Inde i lokalet der stødte op til terrassen, stod der drink dispensere med lemonader, bobler der var klar til at blive hældt op og finger sandwicherne indbød til at blive spist.

https://aerligt.dk/

Min ene brudepige, der er min kusine, havde spurgt om hun måtte synge en sang sammen med Jason, hvilket hun gjorde lige inden vi skar kagerne for.


Vi var gået den afslappede vej og havde valgt cheesecakes. Jeg oplever rigtig mange bryllupskager og er efterhånden blevet mættet af fondant. Derfor cheesecakes.
Vi havde valgt Betels salon fra KBH, da de laver nogle fantastiske cheesecakes og vi af og til tog derned, dengang vi boede i København. Det har desuden ofte været min morgenmad, inden jeg skulle på et shoot.
Vi havde valgt Apple/cinnamon, Key Lime og en Rhubarb.

Efter at have spist kage, blev det tid til at åbne gaver. Med en tidlig vielse, var der nemlig masser af tid til, at snakke med gæster og åbne gaver.
Vores yngste datter fandt det vældig uinteressant at vi åbnede gaver, så hun udforskede i stedet undersiden af gavebordet, samt hvad der gemte sig under mors kjole.

Tiden nærmede sig 15.00 og dermed tid for de blivende gæster til at tjekke ind, børnene skulle hentes og min mand og jeg skulle ud og have taget locationbilleder.
Igen kan det kun nævnes for lidt, hvor heldige vi var med vejret. Jeg kunne have bare arme uden at fryse og det var skønt at være på location.

https://martinfriedel.dk/

Jeg havde købt røggranater til billederne, for at skabe en anderledes effekt og det fungerede bare så godt. Selv da farverne var væk og der kun var en tågedis tilbage, fungerede det perfekt på billederne.

Et af mine yndlingsbilleder er faktisk dette, hvor det nærmest ser ud som om vi bestiger en vild Canadisk natur.

Det var underligt at være på den “forkerte” side af kameraet, men da jeg er så afslappet af natur og et kæmpe fjollehoved, så gik det hurtigt over og jeg kunne slappe af i Martins selskab.

Middagen nærmede sig og det vidste jeg også at talerne gjorde. Jeg havde over et år i forvejen, skrevet talen til min kommende mand. En tale der kun skulle småjusteres i tiden op til. Der blev øvet og timet, så Mads, der var vores toastmaster, kunne få et estimeret antal minutter til hans plan.

Jeg havde fået den hjerneblødning at ville have ringe med fjer over hvert bord. En idé der så godt ud i mit hoved og som kunne være en fed effekt. Efter 50 fjer, der skulle males med guld maling og derefter dyppes i glimmer, havde jeg fortrudt. Jeg er desværre bare så stædig anlagt at jeg fortsatte. Nåå ja.. de skal jo også lakeres.. Nååå ja, der skal også bindes snor i og de skal hænges op. Suk! Lad mig bare sige at det så MEEEEGA godt ud, så al min tid var trods alt ikke spildt.

Martin var kun booket til at blive til min mand og jeg havde holdt vores taler. Grunden til dette var, at jeg faktisk havde en anden fotograf, men 3 uger inden brylluppet, aflyste jeg med ham, da jeg slet ikke følte mig tryg og ikke følte at jeg ville kunne slappe af. Derfor var der et reservationsgebyr der gik tabt og dermed eller ikke råd til at Martin kunne fortsætte til midnat.
Men det er slet ikke noget jeg fortryder. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg valgte Martin, om end det blev færre timer. Billederne blev fantastiske.!

Til slut ved middagen holdt Mads den mest fantastiske tale til os og han fik alle til at grine. Stemningen var så god og klar til at starte en fed fest. Afslutningsvis skulle min mands og min dyst fra polterabend afgøres. Vi havde fået stillet spørgsmål og vinderen, blev den med flest rigtige svar om den anden. Mille vandt.. STORT… Og vores præmie var en tur på Maltas bedste restaurant, samt en tur på den vildeste gin-bar på Malta.

Pludseligt hørtes der sang og guitar-spil inde fra det tilstødende lokale og min mand kiggede med det samme på mig. Han vidste med det samme at Thomas Pedersen, kendt som “Den syngende Bager” stod og spillede. Det var en del af min “morgengave” til min mand. Vi var enige om, at vi IKKE skulle give hinanden gaver, men jeg kunne ikke lade være. Hvis ikke det skulle være til brylluppet, hvornår skulle det så være?
Vi gik alle ind i lokalet, til sangen “Sound of Silence”, der er et af min mands yndlingsnumre med Thomas.
I 1 hel time, underholdt han med en blanding af standup og musik. Det var en vildt fed oplevelse og er i dag, stadig et samtaleemne, når vi snakker med nogle af gæsterne fra brylluppet.

Festen startede og alle fandt baren, hvor der var lokal brygget øl på fad, der var dispensere med Mojito, Piña Coloda og Gin Hass og vin i massevis. Knæklysene blev også fundet og var vild succes. “Kliken” pyntede sig med knæklys hvor end det var muligt og kastede dem efter hinanden. En virkelig sjov fest! Da vi trillede i seng ved 3-tiden, var vores værelse oplyst af knæklys, så jeg endte med at åbne døren og dumpe dem alle på dørmåtten. Nogle af gæsterne drømmer endda stadig om knæklys, så det må ses som et hit.

Du tænker nok, hvad med brudevalsen? Jo ser du.. Den blev aldrig danset, da jeg faldt i min kjole, da min mand og jeg lige hurtigt prøvede efter middagen, så det droppede vi. Det var trods alt vores bryllup og dermed os der bestemte om brudevalsen var go eller ej.

TAGS: