“Du kunne have scoret mig med en pizza og en bajer på en bænk”

“Du kunne have scoret mig med en pizza og en bajer på en bænk”

Hvordan lærte I hinanden at kende?

Vi mødte hinanden på Fisketorvet hvor vi arbejdede lige ved siden af hinanden. Efter et stykke tid inviterede Rasmus Kira ud og spise fint (og dyrt) på Bella Sky, hvorefter Kira kvitterede med at oplyse at han ville have kunnet score hende med en pizza og en bajer på en bænk 😉

Hvor, hvornår, hvordan foregik frieriet?

Vi var på weekendtur i Bruxelles i foråret 2017 hvor vi var på et antik juvel/smykkemarked, der faldt vi over den flotteste ring der var over 100år gammel, og det var med den ring at jeg (Rasmus) kunne fri til Kira samme aften på vores hotel.

 

Af en mand som sjældent løber tør for ord, var Rasmus ”lettere” nervøs 😉 og tingene gik ikke helt som planlagt, men budskabet fejlede intet, jeg kender ham efterhånden godt nok til at vide at når han reagere på denne måde er det fordi det betyder noget for ham.

 

 

Tiden fra frieri til bryllup?

Ca. 13 måneder med masser af planlægning af den store dag. Vi har været på lidt af en rejse fra tanker om et storbybryllup i København til at forelske os i en lille B&B på møn (hvor Kiras far kommer fra). Vi valgte at leje det fine sted, hvor mange af gæsterne ligeledes kunne overnatte. Stilen var tænkt som et nordisk have/ø-bryllup i grønne og landlige omgivelser. Vi ønskede noget ægte, nede på jorden og familiært. Da Kira er glad for gør-det-selv projekter blev dette også gennemgående for brylluppet. Rasmus trak veto på valget af kirken og valgte Damsholte kirke på grund af dens flotte og anderledes rokoko-stil. En af de bedste beslutninger vi traf under planlægningen, var at booke en kort bryllupsrejse til Italien, med afrejse kun få dage efter brylluppet. Det har været så skønt at kunne nyde tosomheden efter den store dag og bearbejde alle de mange indtryk under sydens sol.  

 

Hvad elsker du Kira mest ved Rasmus?

Hans evne til altid at få mig til at grine 😊 og hvordan han altid gør alt hvad han kan for at få mig til at føle mig godt tilpas i vores forhold og forsikre mig om at jeg er elsket og perfekt for ham som jeg er.

 

Hvad elsker du Rasmus mest ved Kira?

Hendes kreative sind og den tryghed jeg finder i hendes selskab.

 

Beskriv Jeres kærlighed/forhold med ét ord.

 Ægte

Hvilket billede er Jeres yndlingsbillede og hvorfor?

Vi er meget enige her og syntes aller bedst om billedet på gyngen i sort hvid, hvor Rasmus kigger ned på Kira som forsøger at holde et grineflip tilbage, det beskriver vores forhold meget godt. Rasmus som gør alt hvad han kan for at lokke et grin frem hos Kira. 😊

 

 

Hvordan fandt I frem til Weddingstories?  

Kira fik sendt et tilbud på facebook som vi ikke kunne sige nej til, og specielt ikke efter at vi havde set jeres andre billeder igennem, det var meget i den stil vi havde forstillet os selv.

 

Hvorfor endte valget på os?

Som skrevet i svaret ovenover, var det lige den stil vi havde tænkt på selv, og da prisen ikke var noget vi følte var for høj var vi slet ikke i tvivl. Efter det første møde følte vi ligeledes en god kemi og mavefornemmelsen var rigtig god. Det viste sig at vores maver talte sandt og det har været en fantastisk oplevelse at have både Camilla og Mads som fotografer ved vores bryllup, med deres rolige og ligefremme facon, fik de os til at føle os trygge og vi kunne slappe af og vi havde nogle fantastisk smukke øjeblikke, samt nogle grineflip undervejs 😊 Glæden er ikke blevet mindre efter vi modtog vores billeder, som vi er ovenud lykkelige for, vi kan simpelthen bladre dem igennem igen og igen. De har også fået utrolig meget ros fra alle i familien, så tusind tak for jeres flotte arbejde Mads og Camilla, det har været en fornøjelse. 😊

TAGS: